Plantesamfund

Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype^[1] - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område"^[2]. Studiet af plantesamfunds kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering kaldes samlet plantesociologi.

Det er konkurrence og udvælgelse samt de stedlige miljøvilkår, der gør, at der opstår samfundsdannelser af plantepopulationer. Sammensætningen af et plantesamfund er konstant, så længe der ikke opstår nye konkurrencevilkår på grund af klimaforandringer, geologiske eller jordbundsmæssige udviklinger, menneskelige indgreb eller indvandring (og uddøen) af bestemte arter. Sådanne nye, ydre vilkår skaber nye nicher i plantesamfundet, men det gør planteædere, plantesygdomme, rovdyr og parasitter samt forholdet mellem to eller flere plantearter også. Derfor kan plantesamfund være ganske kortvarige (fx ruderatsamfund), eller de kan overleve i millioner af år (fx regnskov).

1. ^ Michael G. Barbour, Jack H. Burk, Wanna D. Pitts, Frank S. Gilliam og Mark W. Schwartz: Terrestrial Plant Ecology (3. udg.), 1998, ISBN 978-0805300048 (engelsk)
2. ^ Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard: Vegetationsøkologi, 2006 ISBN 87-02-04706-3, side 9